Bogen om verden

Det fungerer virkelig godt, og gør at teksten hverken bliver for tung og teoretisk eller for letbenet og overfladisk, men har en perfekt balance mellem tyngde i temaerne og en legende lethed i sproget.

Johan Olsen er simpelthen eminent til at formidle svært tilgængeligt stof på en ligetil måde. Atomerne sammenlignes med legoklodser, og i forklaringen inddrages både pølser, lagkager og et krøllebøllekrus fra Bornholm. Der jongleres med hoppebolde og relativitetsteori, kaniners mavepine og mælkebøttens DNA. Det skal læses før det giver mening, og så hænger det hele, imponerende nok, sammen.

Når det er sagt, har bogen ikke kun en oplysende funktion og underholdende kvalitet, men er drevet af en smittende kærlighed til - og respekt for - hele den verden vi mennesker er en del af, udtrykt i sit helt eget poetiske sprog, der gør det til en fryd at læse. Et eksempel er i kapitlet ”Hvad skal man bruge for at lave en verden?” hvor der indledes med:  ”Verden består blandt andet af ost og bjerge og tusindfryd og skyer og Månen og Solen og din nabo. Hvis du har et kæledyr, som hedder Rumle, består verden også af Rumle”, eller i kapitlet der slet og ret hedder ”Livet”, hvor der lyder: ”Alle levende ting er forbundet med det første, der levede, så vi er alle sammen i familie. Du og jeg er i familie med bøgetræer, edderkopper og svampe og bakterier. Det er smukt, synes jeg.”

Johan Olsen er nok mest kendt fra sin position som forsanger i Magtens Korridorer, men er også biolog og forsker, og sammensmeltningen / aftrykket fra disse to verdener – en sproglig og kreativ kapacitet kombineret med den naturvidenskabelige tilgang og indsigt - er lige præcis bogens store styrke.

Bogen anbefales fra 11 år, men voksne læsere kan have lige så stort udbytte af bogen.

Anbefales af Trine (som vi lånte et par uger)